SIFs historie

Oprindelse

Sdr. Stenderup Idrætsforening er startet i 1943. Efter de sparsomme oplysninger i de gamle protokoller har der været mange aktiviteter for de mange mennesker, der hovedsageligt var beskæftiget ved landbruget.

Foreningen har altid været en flerstrenget forening med flere idrætsgrene repræsenteret. Fodbold har været en aktivitet i alle de aktive perioder, men antallet af hold har varieret meget på grund af stor udskiftning i de ansatte på gårdene. De første mange år har holdtilmeldingerne været til lokale turneringer, da man først sent har vidst, hvor mange hold, der har været medlemmer til.

Det er også tydeligt, at ændringer i lovgrundlaget for landbruget har haft stor indflydelse på foreningens eksistensgrundlag. Da der kom EF-tilskud til at sætte køerne ud, solgte så at sige alle landmændene deres køer, og afskedigede fodermestrene og en stor del af karlene og pigerne. Dette bevirkede, at foreningen kom i krise, der var ikke nok deltagere til flere af holdsportene. I 1973 opgav man at opkræve kontingent, da næsten ingen aktiviteter var kommet i gang til tiden.

I 1974 var der kun et drengehold i fodbold tilbage i den stolte forening. Drengene ville gerne fortsætte, men der var ingen forældreopbakning og ingen til at danne bestyrelse. Foreningen blev lagt i mølpose i februar måned. 1. januar 1979 var en stor del af drengeholdet fra 74 stadig aktive fodboldspillere, de var i 78 blevet jyske mestre som ynglinge for nabobyens idrætsforening. De havde mod på at starte idrætsforening igen i Sdr. Stenderup, og der blev indkaldt til stiftende generalforsamling i februar og allerede her var der deltagere til 2 seniorhold og et drengehold i fodbold.

De handlende og byens befolkning var meget positive, så der var stor hjælp også til det økonomiske. På den stiftende generalforsamling blev Ib Olesen valgt til formand og Bjarne Sørensen til kasserer. Disse to personer sidder stadigvæk på disse poster.

Anekdote fra de første år

Gennem de første år var der ikke råd til at have nogen til at stå for seniorholdene. Ved træningen underviste man hinanden, men efterhånden viste det sig at specielt ved kampene var det væsentlig at have en dirigent stående udenfor banen. En af seniorspillerne havde tendens til at blive uvenner med dommeren. Det løste sig ved at spillerens far sagde til os. “Jeg tager lige med til nogle kampe så skal vi nok fa sat det på plads.” Hvad faderen havde sagt til sin søn, er ikke til at vide, men antallet af udvisninger blev kraftigt decimeret.

Lokalsamfundet

Der har i alle årene efter foreningens genopståen været stor opbakning til foreningens aktiviteter. Der har således været afholdt sportsfest. Dette har været hele byens fest, med kolossalt tilslutning. Gennem tiden har festen mere fået karakter af en byfest. Men det vigtigste formål med festen, nemlig at skaffe økonomi til Idrætsforeningen, har alle forstået.

Klubben har oplevet, at der efter festdagene har været henvendelser fra lokalbefolkningen, hvor der er blevet afleveret en pengeseddel ledsaget af bemærkningen: “Jeg kunne ikke klare at deltage i festen, men mit bidrag skal I alligevel have.”

Ved jubilæumsfestlighederne i februar 2004 så man en fantastisk opbakning fra lokalsamfundet, kommunen og de klubber/organisationer, som klubben samarbejder med.

Højdepunkter

Da foreningen genopstod, var de sportslige faciliteter ikke ligefrem fremragende. Fodboldbanen var så lille, at der måtte spilles på dispensation, drænene fungerede ikke, så i foråret og efteråret stod banen under vand, og omklædningslokalet eksisterede ikke mere.

Man startede derfor med at låne det eneste omklædningsrum, der eksisterede ved skolens gymnastiksal. To år efter starten blev der bevilget nye baner. Klubben ønskede også et lysanlæg til træningsbrug. Det blev ikke bevilget af kommunen, men man fandt heldigvis et brugt i Århus, der kunne stå mål med de økonomiske rammer. Så klubbens bestyrelse tog af sted og pillede anlægget ned med master og alt tilbehør. Fire år efter starten kom der nye omklædningsrum og klublokale. Samme år startede damefodboldafdelingen, denne har siden fungeret med skiftende tilslutning.

I 1985 lykkedes det herreholdet at rykke op i Serie 4, desværre kun for et enkelt år. Ti år senere lykkedes det igen at rykke op i Serie 4, men også denne gang var det kun for et enkelt år.

Klubben gik godt, og der var mange aktiviteter i gang. Klublokalet blev efterhånden for lille, og tankerne om en udvidelse kom på banen. Men hvorfor ikke tage skridtet fuld ud og få egen hal? I 1986 begyndte denne tanke at tage form, og 13 år og mange møder efter fik klubben landets første aktivitetshus, som har været besøgt af mange interesserede og været model for lignende tiltag.

Klubben måtte i sidste ende betale lidt mere end de lovede 2 million.

Opførelsen af denne minihal har givet foreningen mange nye medlemmer og nye aktiviteter. Den siddende bestyrelse er dog ikke tilfreds endnu, ved foreningens, formandens og kassererens 25-års jubilæum var et af bestyrelsens medlemmer inde på, at foreningen skulle arbejde på at udvide hallen til en hel hal. Det var dog ikke et ultimativt krav, men et stort ønske.