Vi er klartil at gå i gang med indendørssæson for badminton, gymnastik og fodbold. Vi satser på, at vi får lov til at gennemføre hele sæsonen i forhold til Corona. Der er ikke længere nogen restriktioner - kun de kendte med at vaske/spritte hænder, holde afstand og blive væk fra aktiviteten, hvis man har symptomer. Skulle du have deltaget i en aktivitet og bliver testet positiv så kontakt SIF på sdr.stenderup.formand@gmail.com
God sæson til alle vores medlemmer
Sådan håndterer du coronakrisen i foreningen (dgi.dk)
|
Gymnastik i Sdr. Stenderup Idrætsforening
i A-huset
Start mandag d. 6/9 2021
Familiegymnastik
Tirsdag kl. 17-18. Holdet er for børn på 2-4 år. Trænere: Henriette og Helle
På dette hold skal vi lege, synge og have det rigtig sjovt med vores børn. Det forventes, at forældrene er aktive.
Børnegymnastik 4-5 år.
Tirsdag kl. 17-18. Trænere: Jeppe og Jytte
Børnene skal kunne lide at røre sig, bruge redskaber, lege, få brændt energi af og være sammen med andre.
Spring spilloperne 0-1 kl.
Mandag kl. 17-18. Trænere: Tove, Mette, Jan og Nick
Vi er et hold, som fokuserer på at lære nye og lidt svære øvelser som salto og håndstand. Vi fokuserer også på, at alle har det sjovt og nyder fællesskabet i gymnastikken.
Mix-spring
Mandag kl. 17.30-18.45. Trænere: Tove, Jan, Søren og Nick
På dette hold arbejder vi videre med springene. Vi skal også lave rytmisk gymnastik, som vises til opvisning. Holdet er for piger og drenge fra 2. klasse
Kontingent for alle børnehold: 399 kr. for hele sæsonen.
Gymnastik for kvinder
Onsdag kl. 18,30-19,30. Trænere: Tove og Kirsten
Holdet er for damer/kvinder/piger i alle aldre. Tove og Kirsten sørger for, at vi bliver godt opvarmet, får styrket maven, ryggen osv., bliver mere bevidste om vores krop og sved på panden.
Herregymnastik/boldspil
Onsdag kl. 19.30 (Start 15/9). Trænere: Jens og Klaus
På dette hold kan alle deltage – også selv om du ikke har gået til gymnastik før. Først opvarmes der grundigt og så styrke- og konditionstræning. Der går rygter om, at holdet kun er for ældre herrer MEN det er ikke rigtig. Der bliver arbejdet og svedt igennem. Mød op, prøv det og se om det er noget for dig. Hver gang afsluttes med boldspil. Du får helt sikkert sved på panden
Gymnastik for 60+ (damer og mænd)
Tirsdag kl. 10-11 Træner: Rigmor
Du skal være aktiv og ha´ lyst til at bevæge dig. Der bliver arbejdet med bevægeligheden, balancen og styrkelse af muskler og kondition i et tempo, der passer til deltagerne. Hvis der er interesse for det, sluttes der af med en kop kaffe fra kl. 11-11,30
Kontingent: 449 kr. for voksenholdene
De 2 første gange er prøvetimer derefter er tilmeldingen bindende. Ingen forhåndstilmelding – bare mød op til første træning.
Evt. henvendelse til Jytte Brandt 21 22 50 64 eller jyttebrandt43@gmail.com
Se programmet på vores hjemmeside www.sdrstenderupif.dk
Følg Sdr. Stenderup Idrætsforening på Facebook |
30-10-2016 |
Der er rigtig mange der har kontaktet SIF for at leje A-huset.
Det er A-huset selv, der står for udlejningen, og vi har derfor tilføjet en side i menuen hvor I finder kontaktoplysninger på Ib Olesen. Han kan hjælpe jer med dato, pris osv.
mvh. SIF |
|
|